Fornaldarsagornas Struktur Och Ideologi

Han spände sin båge och var skicklig på runor, brädspel och språk. Han dödade Fafner och erövrade skatten som denne ruvat på. Så beskrivs Sigurd Fafnesbane – en hjälte som hyllas för sitt mod och sin verbala talang. Det är en myt med rötter i muntligt berättande som med tiden har fått stor spridning genom främst eddorna och isländska sagor, men även genom europeisk hjältediktning. Här belyser historikern Agneta Ney gestalten Sigurd i olika berättartraditioner – från folkvandringstid till medeltid. Hon diskuterar hjältemyten och manligt ideal i kontinuitet och förändring. Författaren lyfter också fram en mängd av de runmonument och andra ikonografiska källor där myten återberättas. På bland annat Överhogdalsbonaderna, norska träsniderier och brittiska stenskulpturer upprepas den fascinerande berättelsen om Sigurd Fafnesbane över tid och rum. Bland ormar och drakar vänder sig till alla läsare som är intresserade av arkeologi, vikingatida och medeltida historia, nordiska språk och litteraturhistoria.

This book is about the Old Norse god Odin. It includes references to all occurrences of Odin in the Old Norse/Icelandic texts, including Saxo’s Gesta Danorum, the eddic poems, Snorri’s Edda, and Ynglinga saga and analyses the high medieval reception and literary representations of Odin rather than the religious character of the god. This is the only existing study of Odin in all the Old Norse/Icelandic texts and applies a contextual method: the different guises of Odin are studied on the basis of the various textual contexts and on their background in the literary and Christian intellectual milieu of the time. Contrary to existing studies, this method is non-reductive in that it does not aim at providing a synthesis about Odin’s original nature on the basis of the differing textual uses of Odin in the Middle Ages. The book argues that the perceived complexity of Odin, often highlighted in research, is first and foremost a function of the complex textual material spanning a wide variety of genres each with its particular literary conventions and of the reception of Odin in early modern and modern mythological studies.

Oldtidssagaerne var den første sagagenre, der udkom på tryk. I den politisk højspændte stemning i 1600-tallet blev de brugt som bevis for Danmarks og Sveriges ældgamle kongehuse. Svenskerne måtte basere deres argumenter på oldtidssagaerne, hvorimod danskerne også kunne bryste sig af Saxos Danmarkshistorie. Men Saxo havde allerede været hos islændingene: Størstedelen af hans ni første bøger er baseret på oldtidssagaer. I romantikken dyrkede man Nordens oldtid, og den fandt man i oldtidssagaerne. Nu ansås sagaerne som et ægte udtryk for nordisk ånd. Med kildekritikkens indtog begyndte puristiske læsere at stille spørgsmålstegn ved oldtidssagaernes historiske troværdighed. I 1900-tallet fik oldtidssagaerne igen fornyet aktualitet nu via fantasy-litteratur, særlig Tolkiens Ringenes herre og senere også TV-serierne Game of Thrones og Vikings, der blandt andet er baseret på oldtidssagaernes beretninger. I dag læser vi oldtidssagaerne som gode historier, ja, litteratur og som middelalderens reception af Nordens oldtid. I modsætning til de øvrige islandske sagagenrer fortæller oldtidssagaerne om en bred vifte af genderbendere, kvindelige oprørere og grænsebrydere af begge køn. I oldtidssagaerne møder vi valkyrier og møkonger, der frygtløst henter sværd i gravhøje på Samsø, magikyndige dværge i Århus, jyske skurke, drager, trolde, kæmper og bersærker, og mænd, der er så maskuline, at de helst vil undvære kvinder. Der er ondskab og underholdning med store armbevægelser, det er humor på højt plan, frækt og frivolt, men fortalt i sagaernes lakoniske stil. Sagaerne byder samtidig på fine psykologiske portrætter af misundelige fædre og endda beretninger om dysfunktionel ledelseskultur i Lejre. Oldtidssagaerne er eddadigtenes prosamodstykke, Beowulf på prosa, det er islandske sagaer inspireret af Sydens ridderromaner og Boccaccio iblandet ældgamle hjemlige fortællinger. Det er med andre ord en mangfoldig sagagruppe, skrevet fra slutningen af 1100-tallet og frem til 1400-tallet. I årene 2016-2019 udkom på Gyldendal for første gang nogensinde en samlet oversættelse af oldtidssagaerne til et moderne sprog. Vikinger og valkyrier: Oldtidssagaernes verden giver en grundig og underholdende indsigt i oldtidssagaernes verden og et kendskab til den kultur og tid, hvori sagaerne blev skrevet og til sagaernes grundlæggende temaer og verdensopfattelse. En sådan indføring er ikke hidtil blevet skrevet, hverken på dansk eller andre sprog.

Die Geschichte des dänischen Königssohnes Halfdan fällt in die graue Vorzeit des heidnischen Nordens. Es ist eine Geschichte von Zauberschiffen und Ritterturnieren, eine Geschichte voller märchenhafter Flüche und Verwünschungen, in der sich Berserker und Trolle tummeln, Prinzessinnen erobert werden und weite Reisen bis an die fernen Gestade Neufundlands unternommen werden. Beachtung fand die Saga, die nun erstmalig in deutscher Übersetzung vorliegt, vor allem wegen der bemerkenswerten Parallelen zum altenglischen Beowulf-Epos, wie sie sich in den geschilderten Trollbegegnungen finden lassen. Der ausführliche begleitende Kommentar führt in das Genre der altisländischen "Vorzeitsaga" ein und skizziert die Entstehung solcher Geschichten im mittelalterlichen Island, die handschriftliche Überlieferung der Saga und die verschiedenartigen Einflüsse, die die Geschichte prägen, vom höfischen Roman bis hin zum Märchen.